Find den rigtige kjole til din næste fest i Frederiksberg Centret

Kjoler til fest i 2018 og 2019

Leder du efter den ultimative festkjole, der fuldkommen stjæler festen, og vil du gerne både overraske de andre gæster til festen – og dig selv? På Frederiksberg Centrets hjemmeside har de lavet en meget praktisk guide til de festkjoler, der vil være mest hippe til julens fester, til nytårsbraget og til de fester, der venter i foråret.

Leopardkjoler og kjoler med slangsskindsprint

Frederiksberg Centret lister 10 kjoletyper, som både Paris, Instagram og de mange tøjbrands enstemmigt siger, er moderne.

Man skal have boet på Mars, hvis man ikke skulle have opdaget, at leopardprint og leopardkjoler er topmoderne. Stylist Charlotte Sandgren, som er blevet interviewet til artiklen, hæfter sig ved, at silkeversioner af leopardprintet er et markant træk ved årets kjoler til fest. Som en fræk kusine til leopardkjolen er slangsskindsprint og slankeskindskjoler kommet til som et friskt pust.

Se alle festkjolerne til festsæsonen 2018 og de øvrige kjoler og suits til fest til foråret 2019 her.

90’er kjoler

Blazerkjoler samt suits og jakkesæt er også et stort item i den forlængede festsæson, hvis man leder efter stilfulde kjoler – eller suits – til festen. 90’er stilen med skulderpuder og klare, stærke farver som rød og blå er nemlig en type festkjole, som vil være alle vegne i 2019. Så det er om at finde din indre Madonna frem eller den hengemte disco-dronning i dig: festkjoler skal nemlig fylde noget i 2019, og der skal være noget, der siger: HER ER JEG! Så find en rigtig statement-kjole til din næste fest!

Den lille sorte – den sikre festkjole

Nogle typer af festkjoler går aldrig af mode: gallakjolen, den lille sorte eller cocktail-kjolen. Det er ikke, fordi nogle af disse tre typer har stjålet catwalken i den seneste tid. De er der bare altid og går aldrig væk. Den lille sorte kan man for eksempel aldrig gå galt i byen med. Den kan desuden også bruges, når festen er forbi – nemlig til hverdagsbrug. Nogle små sorte kjoler i festmoden 2018/2019 er dog skabt til fest og udelukkende til at fungere som festkjole. Det drejer sig blandt om den lille sorte med store ærmer, store skuldre og flæser forneden.

Gallakjolen til gallafesten

Skal du til gallafest i en festkjole, så handler det om at finde de rette accessories. Gallakjolen er noget, man tager på, når dresscoden siger galla. Den er gulvlang, er også lidt flagrende og har ofte et lidt større skørt. Samtidig er den også tit lidt tilbageskuende. Det kan man dog undgå og give et kontrapunkt.

I Frederiksberg Centrets interview med stylist Charlotte Sandgren foreslår hun, at man kan peppe festkjolen til gallafesten op med flotte halssmykker og store øreringe. Accessories er nemlig noget, der kan give gallakjolen en personlig stil. Det kunne f.eks. være med kun én enkelt stor ørering i det ene øre som supplement til festkjolen.

Festkjole á la spaghetti og med pailletter

En tynd silkeversion af stropkjolen er også moderne. Spaghetti-stropkjolen var også noget, der var moderne i 90’erne – den smyger sig om kroppen som et spaghetti-rør og holdes oppe af to stropper omkring skuldrene. Pailletkjoler, glimmerkjoler og kjoler til fest med et metal-look er i øvrigt også populære. Det særlige ved pailletkjolerne er, at pailletterne er blevet endnu større (ligesom tern i øvrigt blev det i efterårsmoden 2018). Se flere festkjoler på Frederiksberg Centrets hjemmeside.

spacer