raad-til-koeb-af-campingvogn

Gode råd ved køb af campingvogn

Er du ny campingentusiast og har du altid godt kunne tænke dig din egen campingvogn? Det giver en enorm frihed og er en super hyggelig måde at holde ferie på med familien. Det bliver noget, som I kan se frem til hvert år, og er både for store og små. Her er nogle gode råd til, hvad du skal overveje, når du køber campingvogn.

Hvad skal du overveje, inden du køber?

Er det første gang, du skal ud og købe campingvogn, er det værd at undersøge markedet, så du har en idé om, hvad udvalget er, og derudover bør du også gøre dig overvejelser om, hvad dit behov er. Det er en god idé, fordi så er du forberedt, når du står hos forhandleren.

Der er flere ting, der er gode at overveje, når du skal købe campingvogn:

  • ny eller brugt campingvogn?
  • størrelse?
  • sikring
  • hvad kan bilen trække?

Ny eller brugt campingvogn?

Om du skal vælge ny eller brugt campingvogn, er der selvfølgelig flere faktorer, der spiller ind på. For eksempel kan prisen være afgørende. En Ny campingvogn koster typisk betragteligt mere end en brugt campingvogn. Til gengæld finder du mere frihed i at købe campingvognen fra ny, da du kan få indflydelse på, hvordan den skal indrettes. Derudover kan det også være, at du foretrækker, at der ikke er andre, der har boet i campingvognen før dig, og der er selvfølgelig både reklamationsret og garanti på en ny vogn

Størrelse?

Når det kommer til valget af størrelsen på campingvognen, er det relevant at tænke på, hvor mange mennesker, som skal bo i den. For at det skal være optimalt, skal der gerne være soveplads til alle. Med mindre I godt kan lide at bo ualmindeligt tæt og tænker, at I alligevel ikke skal bruge så meget tid indendøre, når I først er nået jeres feriedestination.

Sikring af din campingvogn

Sikring af campingvognen er heller ikke uvæsentlig at have med i sine tanker. Selvfølgelig skal døre og vinduer kunne låses og sikres, så du ikke får besøg af indbrudstyve, der stjæler dine ejendele fra campingvognen. Men det er også en rigtig god idé, at sikre campingvognen med trailer- og hængelås, så den ikke kan fjernes fra bilen.

Trailerlåsen kan købes løst ved siden af og og påmonteres direkte på campingvognens koblingsanordning og låses fast med en hængelås.

Hvad kan bilen trække?

Inden du anskaffer campingvogn, er det nødvendigt at vide, hvor meget din bil må trække, da du ellers risikerer at købe en campingvogn, der er for tung. Hvis du desuden kun har almindeligt B kørekort, kan det også sætte sine begrænsninger, da nogle campingvogne er så store, at de kræver et trailerkørekort.

Har du undersøgt disse ting, er du allerede godt rustet til at tage ud og købe din første campingvogn.

spacer